Sisse Tomczyk

Indehaver af Zag du Gaf og musikskolens primære underviser.

Jeg er uddannet slagtøjsspiller fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, pianist, komponist, mentaltræner og certificeret  coach og mentaltræner.

Som underviser havde jeg en del år bag mig i forskellige undervisningssammenhænge både på musikskoler, kurser, aftenskoler osv., før jeg åbnede Zag du Gaf i 2013 med et ønske om, at skabe den bedst tænkelige musikskole og desuden lave et seriøst undervisningstilbud til børn/unge med mentale diagnoser. En musikskole med gode rammer for læring og samtidig stor fleksibilitet i muligheder, når det kommer til at få undervisningen til at passe ind i elevernes hverdag. Det skal være rart at komme til undervisning og som elev skal man føle sig tilpas – og tilpas udfordret. Samarbejdet imellem lærer og elev må bestå af gensidig respekt for hinanden, god kemi og lyst til at være tilstede. Alt det er med til at fremme en god læringsproces og et rart og inspirerende undervisningsmiljø for både elever og lærere.

Jeg er freelance musiker, udover at være underviser. Enten arbejder jeg fra opgave til opgave eller med mine egne projekter. Jeg har spillet store og små teateropsætninger, cirkus, bigband, symfoniorkestre osv. og arbejder med forskellige bands og ensembler. Jeg elsker at være en del af forskellige musikalske sammenhænge og arbejde sammen med dygtige kollegaer! Udover at spille slagtøj, akkompagnerer jeg sangere som pianist både til lektioner, auditions og koncerter og komponerer musik til forskellige sammenhænge, f.eks. min trio LydRum, Toner til Halfdan mv. At være udøvende musiker, gør mig til en bedre underviser – og vice versa.

Jeg arbejder desuden som coach og mentaltræner, bl.a. hos Dansk Musiker Forbund København og i egen praksis. Elementer af coaching kan sagtens indgå i musikskoleundervisning, hvor og hvis der er behov for det, f.eks. i forbindelse med skolens eliteforløb.

 

Læs mere om
tilmelding

Klik her

Modtag vores
Nyhedsbrev

Klik her

følg vores
Social media