Kurser, foredrag og workshops
Ønsker du info om kurser/workshops og foredragsmuligheder som skal foregå hos jer eller hos Zag du Gaf, er du velkommen til at henvende dig via mail eller tlf. for uddybende oplysninger og forespørgsler.
Kursus: Musikskolelærens møde med elever med særlige behov og mentale diagnoser
Beskrivelse
Dette intensive heldags efteruddannelseskursus henvender sig til musikskolelærere, som ønsker at styrke deres faglige værktøjskasse i arbejdet med børn og unge med mentale diagnoser og særlige behov.
Gennem en hel dags intensiv undervisning vil du få indsigt i pædagogiske strategier, kommunikationsformer og tilgange, der fremmer tryghed, motivation og læring i musikundervisningen, samtidig med at du som underviser lærer metoder til at gå ustresset hjem fra en undervisningsdag.
Underviser: Sisse Tomczyk, erfaren musikpædagog og leder af musikskolen Zag du Gaf, som har specialiseret sig i undervisning til børn/unge med mentale diagnoser og særlig behov og i at skabe inkluderende undervisningsmiljøer med fokus på det enkelte barns styrker og behov.
Du vil bl.a. lære om
- Læring om mentale diagnoser hos børn og unge (ADHD, autisme, angst mv.) og hvordan du skaber en undervisningsform, der virker.
- Praktiske metoder til differentiering og struktur i undervisningen.
- Didaktiske tilgange
- Kommunikation og relations arbejde med elever med særlige behov.
- Konkrete øvelser og musikalske aktiviteter, der styrker deltagelse og trivsel.
- Underviserens egen stresshåndtering.
- Refleksion og erfaringsudveksling med andre undervisere.
Målgruppe
Kurset er for musikskolelærere og musikpædagoger, der underviser børn og unge, og som ønsker konkrete redskaber til at møde elever med særlige udfordringer på en fagligt funderet og empatisk måde – med respekt for den enkelte elevs mentale forudsætninger.
Pris og tilmelding
- Pris ved tilmelding: 2.200 kr.
- Tilmelding og spørgsmål: info@zagdugaf.dk
Workshop: Tromme workshop
Teambuilding i virksomheder, lederskabsmøder, børnehavepædagoger, sportshold, gæster ved en rund fødselsdag… ALLE kan deltage i en trommeworkshop. fra 5 deltagere og op. Både børn, unge og voksne kan deltage i en workshop. Det kan være et sjovt indslag til den runde fødselsdag eller et lærerigt møde med en kommunikationsform man ikke gør brug af til hverdag, for medarbejderne i en virksomhed. At kommunikere og formidle sine idéer og visioner uden det talte ord, kan være en udfordring for det moderne menneske, men en øjenåbner for, hvad vi aflæser hos hinanden, bevidst eller ubevidst, og bruger til at forstå hinanden og samarbejde. En trommeworkshop kan sætte selv den stærkeste leder på gyngende grund og den yngste trainee vil kunne lede hele virksomheden. Alle trommeworkshops og drumcircles arrangeres ud fra kundens behov og med respekt for deltagernes forskellige forudsætninger. Kontakt for tilbud.
Workshop:STOMP workshop
STOMP er en rytmisk kropslig udtryksform, som bruger rytmer fra trommespil, men uden instrumenter. Man kan spille på skraldespande, kosteskafter, gryder, plastikdunke etc. og man benytter sig også body percussion (klap, tramp, bevægelse) når man laver STOMP. Workshop kan arrangeres for børn (fra ca. 10 år) og voksne eller som teambuilding, temadag og workshop for virksomheder, foreninger, teams osv. Kontakt for tilbud
Kursus: Turbo klaver, 1-2-3 spil!
Saml en gruppe på 4-8 deltagere og afsæt en weekend (Fredag, lørdag, søndag) til at lære at spille klaver. Det kan man selvfølgelig ikke, men man kan nå så langt på dage, at man selv kan arbejde videre, man kan spille små melodier og forstå noder tilstrækkeligt til at kunne øve sig selv og blive basalt indviet i at spille klaver. 3 dage med 4 timers undervisning, både samlet og individuelt. En fantastisk mulighed for at kickstarte sit klaverspil, sammen med gode venner, kollegaer eller familie. Kurset henvender sig hovedsageligt til voksne (16+).
Kursus: Sommer Camp hos Zag du Gaf
I nogle skoleferier laver musikskolen Sommer Camp for børn/unge som spiller et instrument. Kontakt ved interesse.
Workshop: Elite workshop
Info kommer. Kontakt ved interesse
Kursus: Musikformidling til/med børn
Info kommer. Kontakt ved interesse
Workshop: Mentaltrænings workshop
Info kommer. Kontakt ved interesse