Zag du Gafs undervisningstilbud i Forår 2017

 

Tangenter, taster og trommer
Soloundervisning for de små musikanter, som endnu ikke er helt klar til at vælge instrument, øve sig hjemme og hvor forventningerne til musikalsk- og teknisk udvikling, tones ned. Det er et godt sted at starte, hvis man ikke er helt klar til eller egner sig til decideret solo instrumentalundervisning. 30 min. soloundervisning, samme pris som instrumentalundervisning. Velegnet til børn med autisme og ADHD og andre diagnoser.
Alderstrin: 6 år +

Klaver
Soloundervisning i klaver. Der arbejdes f.eks. med nodelære (for det meste), rytmeforståelse, melodier, harmonisering, improvisation, teknik, akkompagnement mv.

Undervisningen tilrettelægges efter hver enkelt elevs ønsker, behov og interesse.
Alderstrin: 6 år +

Slagtøj
Trommer/percussion
Solo-/holdundervisning: I undervisningen indgår der trommesæt, congas, bongos og håndpercussion. Der arbejdes med rytmeforståelse, opbygning af rytmer og frasering, fills, soloer, teknik med trommestikker, improvisation og nodelæsning.

Marimba, vibrafon, klokkespil
Soloundervisning: I undervisningen indgår tasteinstrumenterne (melodi instrumenter) marimba, vibrafon og klokkespil. Der arbejdes med nodelæsning, melodier, rytmisk forståelse, improvisation, 2- og 4-kølle teknik, frasering og harmonisering.
Undervisningen tilrettelægges efter hver enkel elevs ønsker, behov og interesse.
Alderstrin: 6 år +

Sammenspil
Sammenspilshold sammensættes løbende, når der er interesse fra eleverne. Små grupper af 3-5 elever, som arbejder med hele stykker musik, opbygger samarbejdsevner og lærer at spille/lytte samtidig. Der indgår lidt teknik- og teoriundervisning i forbindelse med sammenspil.

STOMP:
STOMP er kendt fra store internationale shows hvor der spilles og skabes musik på alt andet end instrumenter. Det kan være nedløbsrør, kosteskafter, skraldespande, køkkenudstyr etc. Der indgår nogle gange rigtige trommer i undervisningen.
Hold for børn eller voksne oprettes ved mindst 5 tilmeldte.

Eliteforløb
For den ambitiøse elev/musikstuderende, tilbydes der eliteforløb i Zag du Gaf med fokus på mentaltræning, koncentrations- og øve teknikker, målsætning, præstationsangst, nervøsitet mv.

Dette forløb er for alle instrumentalister/sangere, som har brug for at arbejde dybere med deres musikalske og mentale, personlig udvikling, f.eks. frem mod optagelsesprøver, konkurrencer, koncerter og eksamener eller hvis fokus og motivation mangler i øvningen.

Her vil man modtage coaching, mentaltræning, lære metoder til selvcoaching og teknikker til motiveret og koncentreret øvning. Man vil, ud over dialog, arbejde med sit instrument og afprøve de tillærte teknikker.

Eliteforløbende tilpasses individuelt, som udgangspunkt med 5 sessions i et forløb.

I eliteforløbet har man sessions á 90 min. med professionel coach, mentaltræner og konservatorieuddannet musiker, Sisse Tomczyk.
Alderstrin: 10 år +

Slagtøjsorkester
Slagtøjsorkesteret og aspirantorkesteret er to orkestre, som består af musikskolens slagtøjs- og enkelte klaverelever. Om man spiller i det ene eller andet orkester kommer an på både alder og det niveau man spiller på. Man bliver tilbudt plads i et af orkestrene, når man har spillet mindst én hel sæson eller er musikalsk og teknisk klart til det. Det er sjovt at lave slagtøjsorkester! Klaverelever kan deltage på melodiinstrumenter (marimba, vibrafon, klokkespil).

Teori/hørelære:
Undervisning i teori og hørelære foregår på små hold á 3-5 elever og indeholder forskellige discipliner som læres og trænes sammen på holdet. Derudover små hjemmeopgaver, som skal løses fra gang til gang. Faget er et godt supplement til de ambitiøse elever. Hold oprettes efter behov.

 

Undervisningsuger Foråret 2017  
Undervisning Uge 2-6
Vinterferie Uge 7
Undervisning Uge 8-14
Påskeferie Uge 15
Undervisning (minus helligdage) Uge 16-25

 

Zag Du Gaf Spilleregler

Zag du Gaf har forsikring som gælder ved enhver form for skade på instrumenterne i lokalet.

Er eleven ikke i stand til at være alene med underviseren, må forælder/hverve/støttepædagog på forældrenes initiativ, gerne deltage i undervisningen. Ellers venter forældre udenfor undervisningslokalet.

Barnets opførelse og adfærd er til enhver tid forældrenes ansvar.

 

Sæson tilmelding:

Indmeldelsesgebyr 100 kr.

Er man sæsontilmeldt (fast tid hver uge) kan lektionen IKKE forventes erstattet, hvis man melder afbud.

Afbud bedes meldt på telefon/sms/mail.

Aflyser underviseren en lektion, bliver den selvfølgelig erstattet, oftest i forlængelse af indeværende sæson.

Sæsonen kan enten betales samlet ved tilmelding eller i X antal rater, fordelt på det antal måneder sæsonen har.

Sæsontilmeldinger er bindende én sæson ad gangen. Dvs. jan-juni eller aug-dec.

 

Klippekort tilmelding

Er man tilmeldt undervisning på klippekort, aftaler man lektionstid fra gang til gang.

Klippekort er gyldigt hele indeværende sæson.

Afbud til lektion for klippekort-elever, skal ske senest dagen før aftalt lektion.

Afbud meldes på telefon/sms/mail.

Ved for sent afbud/udeblivelse, betales ét klip svarende til den mistede lektion.

Aflyser underviseren en lektion, bliver den selvfølgelig erstattet.